Tema # 10 – Et bogindbringende Amsterdam

Posted by on jul 15, 2014 in Tema | 4 comments

 

225455644_8c1e6fb5db

Jeg var 4 dage i Amsterdam med min kæreste, inden turen derefter gik til Frankrig. Jeg havde medbragt en stak bøger hjemmefra, så jeg havde egentlig ikke regnet med, at jeg skulle køber helt vildt mange bøger. Måske lige et par stykker, hvis vi kom forbi en boghandel. Helt spontant, spurgte min kærestes kusine mig, om jeg havde været nede i den 3 -etagers Waterstones, et par gader væk fra vores lejlighed. Jeg siger dig, jeg fik julelys i øjnene! Min bekymrede kæreste sad og viftede febrilsk med armene bag mig, men det var for sent, og jeg hev ham med derned. Butikken var næsten lige så stor som dem i London, og ganske rigtig i 3 store etager. Jeg gik fra hylde til hylde, og hev den ene bog efter den anden ned, med stor begejstring. Det aller bedste var, at der også var udsalg på mange af titlerne!

Min kæreste sad ligeså fint på en lille stol, og tog imod alle mine bogstakke. Da jeg havde været hele butikken i gennem, havde jeg fundet 23 bøger, jeg bare måtte eje! Desværre var hverken mit feriebudget eller min kuffert enige med mig, og jeg fik valgt de vigtigste 10 paperbacks fra, som jeg meget hurtigt travede op til kassen og betalte.

Jeg købte følgende titler: “The secret history” af Donna Tartt, “The little friend” af Donna Tartt, “Different seasons” af Stephen King, “Doctor Sleep” af Stephen King”, “Perfume – the story of af murderer” af Patrick Süskin, “Shelly” af Charlotte Brontë, “The turn of the screw and other stories” af Henry James, “The Luminaries” af Eleanor Catton, “Ghost Story” af Peter Straub og “Attagements” af Rainbow Rowell.

Da vi kom tilbage til lejligheden i Amsterdam, gjorde min kærestes onkel mig også opmærksom på, at der lå et gammelt antikvariat, kun med engelske bøger, ikke langt fra den anden boghandel. Dagen efter, blev vi derfor også nødt til, at tage derhen og kigge forbi. Det var en virkelig sød og charmerende boghandel, på hjørnet af en af Amsterdams ældste gader. Det er simpelthen umuligt, ikke at blive i godt humør, når man træder ind af døren, og en lille gammeldags klokke ringer over dit hoved.

Her købte jeg nogle rigtig fine udgaver af Roberts Calbraiths (J.K Rowling) “The Cuckoos Calling”, “Looking for Alaska” Af John Green”, “Eleanor & Park” og “Fangirl” af Rainbow Rowell.

De mange bogkøb resulterede i, at vi måtte ud at købe endnu en kuffert, da vi ellers ikke ville være i stand til, at transportere alle vores ting med hjem igen. Min kæreste var ikke just glad, men vi købte en ny kuffert, og jeg fik alle mine nye bøger med hjem til Danmark.

Amsterdam er en by med masser af muligheder. Byen er nok mest kendt for, at være fyldt med lovlige coffeshops og letklædte prostituerede bag vinduerne på red light distriktet, men byen er også utrolig litterær. På mange af cafeerne sidder der mennesker, med hovedet skjult bag en bog. I kanalerne sejler der både forbi med festglade mennesker, såvel som læsende studerende. I de mange grønne parker ligger der folk og læser på de mange kulørte tæpper.

Amsterdam er en fantastik by, og jeg vil helt sikkert tilbage inden længe!

 

PSX_20140715_171459PSX_20140715_171256

4 Comments

  1. Åh! Glæd dig til Donna Tartt, hendes bøger er enestående! Og ‘The Luminaries’ er en af de vildeste bøger, jeg har læst i lang tid! Desuden husker jeg også ‘Perfume’ som værende en god og meget interessant bog!

    Sikke en lykkelig bogferie!

  2. Jeg glæder mig rigtig meget til Donna Tartt! Og “The Luminaries” har jeg også kun hørt godt om, (bl.a. fra din blog) ;), så den glæder jeg mig også til 🙂

  3. Åh, sikke mange fine bogkøb!

  4. Jaa, de er bare rigtig fine! Gik vidst lidt amok 😀

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *