“Effekten af Susan” Af Peter Høeg

Posted by on jun 5, 2014 in 4 Stjerner, Fiction, Spænding | 2 comments

PSX_20140605_183541

“Effekten af Susan” Af Peter Høeg. Anmeldereksemplar fra forlaget Rosinante & Co. Udgivet 2014. 4/5 Stjerner

Susan er 43 år, og arbejder med eksepimentalfysik. Hun er gift med en meget anerkendt komponist, ved navn Laban, og sammen har de tvillingerne Thit og Harald.

Det lyder som en ganske almindelig familie i Danmark, men der tager man helt fejl. Susans familie er langt fra almindelig. Da bogen starter, er familien netop kommet hjem fra Indien, hvor de er løbet ind i meget store problemer. Der er folk efter dem, og de vil have deres hoveder på et sølvfad. Susan har en speciel evne. Hun kan få folk til at fortælle deres dybeste, og mest fortrolige hemmeligheder, blot ved at kigge på dem.

“Når jeg venter på bussen, går der kun et par minutter, så har manden foran mig i køen fortalt mig om sin kones sygdom. Oppe i bussen fortæller damen på sædet ved siden af mig om sin kærlighed til sin hund.”

 “Dér hvor jeg voksede op, kaldte de det Susan-effekten”

Susan og Harald, står efter deres ophold i Indien, til årlange fængselsstraffe, og Laban har den indiske mafia lige i hælene. Den eneste måde, de kan komme uden om deres sørgelige skæbner på, er at skaffe et vigtig dokument fra en kvinde, der har været med til, at grundlægge et hemmeligt projekt. Planerne går ikke alle sammen som forventet, og folk dør på skiftevis rundt omkring dem.

Vi følger Susan og hendes families jagt på friheden. De vil gøre alt, og sammen er de meget stærke. Den lille familie bliver viklet ind i et meget spændingsfuldt drama, hvor både samfundsmæssige og familiære hemmeligheder, tvinges op på overfladen. Susan har nemlig ingen idé om, hvordan det hele hænger sammen.

Dette er den første bog af Peter Høeg, jeg nogensinde har læst. Bogen er et anmeldereksemplar fra Rosinante & Co, og jeg ville egentlig ikke havde læst den, før jeg blev fri for eksaminer, og jeg derfor endelig kunne nyde min sommerferie. Jeg skulle dog bare lige skimte første side, for lige at se hvad det nu var for noget… Dermed var min plan lavet om. Jeg slugte bogen råt. Den har været en uhyrlig spændende overspringshandling, og jeg har allerede dannet min egen lille ønskeliste, af Peter Høegs tidligere værker.  Plottet er skruet fantastisk sammen. Bogen formår at fremstille et genkendeligt billede af København og Danmark, som det ser ud i dag, samtidigt med at bogen har et meget dramatisk handlingsforløb. Peter Høegs beskrivelser er så realistiske, at det hele føles virkeligt, trods mærkværdige evner og enormt korruption. Peter Høeg har ligeledes formået at fremstille karaktererne på en helt perfekt måde. De er realistiske, men samtidig er de ikke beskrevet så meget, at der ikke er plads til, at danne sig sit eget billede af dem.

Romanen er på en måde ekstremt tragisk, men samtidig er den svær at ligge fra sig. Det er en hudærlig page-turner, og jeg kan klart anbefale romanen. Hver blot opmærksom på, at du ikke kan ligge den fra dig, når først du er begyndt.

PSX_20140605_170842

2 Comments

  1. God anmeldelse, den må læses. Vil anbefale dig at læse Frk. Smillas fornemmelse for sne, det er den eneste Høeg bog jeg endnu har læst, men den er altså også virkelig god!

  2. Tusind tak! Bare titlen får mig lyst til at læse den, så den ryger direkte på læselisten, tak for anbefalingen 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *