Månedens genre #1 – Chick-litt

Posted by on maj 31, 2014 in Månedlig opsummering | 4 comments

PSX_20140530_095009

Maj måned startede med sol og smukke farver. Min vinterdepression blev jagtet bort, og mit humør steg, i takt med temperaturen.

Jeg hyldede solens ankomst med at søge tilbage, til en af mine absolutte yndlingsbøger, “Jane Eyre” af Charlotte Brontë. En genlæsning af denne bog, får mig altid til at føle mig ‘hjemme’ igen, og jeg har efterhånden genlæst bogen utrolig mange gange. Den gotiske side af “Jane Eyre”, gav mig dog i midlertidigt blod på tanden efter mere uhygge, og da de mange regnfulde dage og nætter trådte ind, valgte jeg derfor at påbegynde min læsning af Oscar Wilde’s “The Picture of Dorian Gray”. Bogen fungerede som perfekt læsning til de mørke dage, og jeg er utrolig glad for, at jeg endelig fik læst denne klassiker. Solen kom dog hurtig frem igen, og jeg higede igen efter en mere ‘glad’ læsning. Jeg valgte derfor at søge hen, til en af mine ynglings forfattere. Neil Gaiman skuffer mig aldrig. “Stardust” var en fantastisk og eventyrlig fortælling, jeg sent vil glemme. Min udgave af “Stardust” er parfumeret med en sød duft af blomster og magi, og den passede derfor perfekt til den opblomstrende natur. Rosinante & Co havde været så venlige at sende mig et anmeldereksemplar af Jojo Moyes’ store hit “Det sidste brev fra din elsker”, og det blev derfor den næste bog på læselisten. Jeg havde forventet en sød, og måske en smule forudsigelig kærlighedshistorie, men jeg blev meget overraket! Bogen viste sig at være meget mere end blot, en sød og lyserød chick-litt roman. Historien er fuld af spænding og gåder, og jeg havde svært ved at ligge bogen fra mig igen. Jeg slugte den råt, og bogen er nu blandt mine favoritter. Det er bog, der kan anbefales til alle, der ønsker en spændende kærlighedshistorie, med en masse små twist og en overraskende slutning.  Ligeledes havde forlaget Mellemgaard også været utrolig venlige at sende mig en af deres nyudgivne novellesamlinger, “Hende og de andre” af Pia Grandjean Odderskov. Nogle af novellerne overraskede mig meget positivt, og trak nogle ting frem fra min skuffe af glemte minder. Desværre var der også nogle af novellerne, der ikke sagde mig spor. Det er altid svært at anmelde en novellesamling, for det er så sjældent, at man kan lide hver og én af dem. “Hende og de andre” henvender sig nok til en aldersgruppe, der er en smule ældre end min egen.  Til slut læste jeg “Paradise” af Toni Morrison. Det er ikke så længe siden jeg færdiglæste bogen, og dens mange indtryk og budskaber hjemsøger stadig mine tanker. Den handler om kvinder, om kærlighed og sorg. Men samtidig handler den om meget mere end det. Den handler om afrikansk slavehandel, om racisme og om kvindeundertrykkelse. Det er helt klart ikke den eneste Toni Morrison bog, der får lov at pynte på mine boghylder.

I kan finde anmeldelser af alle de omtalte bøger, lige her.

For mig, har denne måneds læsning altså været i kærlighedens tegn. Er der en speciel genre, der har præget jeres måned, mere end andre ?

PSX_20140530_095156

4 Comments

  1. Selvom det hovedsageligt har været chick-lit, du har læst, så har det da været en god blanding med lidt gys og horror indover til at starte med også 🙂

    Jeg har hovedsageligt læst eksamensrelaterede værker denne måned, men eftersom jeg har haft to meget forskelligartede eksaminerne, har bøgerne ligeledes været meget forskellige. Fra Constance Ring og Forraadt af Amalie Skram til The Hilliker Curse af James Ellroy. Og så en hel masse af mumitrolde-romaner, som behagelige buffere, mellem de lidt tungere teoretiske og historiske bøger.

  2. Ja, jeg elsker at blande mig læsning lidt. Min ynglingsgenre vil altid være ‘gys’, så den kommer nok altid med 😉 Det lyder også som et godt mix du har fået læst! 🙂 Held og lykke med dine eksaminer :)Jeg er netop påbegyndt en opgave om litteraturteori, og skriver om feminismen. Det er også et emne jeg synes er rigtig spændende at skrive om 🙂

  3. Jeg bemærkede din kommentar om novellesamlinger – kan du evt. anbefale en? Jeg synes, det kan være noget af en udfordring at finde gode novellesamlinger.

    Jeg har primært læst bøger om krig i maj måned (hvilket var meget lærerigt), men der har også været plads til lidt fantasy. Nu er jeg så småt startet på juni måneds tema, som består af en række bøger, andre har udpeget som deres yndlingsbøger.

  4. Det er altid spændende at læse andre folks yndlingsbøger, det elsker jeg personligt også! Man skal bare passe på, at man ikke får for høje forventninger, for det er jo ikke alle der har samme smag 🙂
    Med hensyn til novellesamlinger, kan jeg virkelig anbefale Stephen Kings “Different seasons”. Den indeholder 4 short stories, og bogen er kåret til en af hans bedste og mest uhyggelige. Ligeledes er hans samling “Full dark no stars” også ret god synes jeg. Hvis man er til det lidt mere eventyrlige og fantasifulde, kan jeg anbefale “Rags and Bones”, som er en samling nyfortolkede eventyr og små historier. Blandt andet er Neil Gaiman inde og nyfortolke eventyret om Tornerose 🙂 Og så har jeg desuden hørt fra flere, at Neil Gaimans “Fragile Things” skulle være god, men jeg har desværre ikke selv fået læst den endnu 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *