“Paradise” Af Toni Morrison

Posted by on maj 29, 2014 in 4 Stjerner, Fiction | 0 comments

PSX_20140524_172838

“Paradise” Af Toni Morrison. Udgivet 1999,  af Vintage Books. (org. Udgivet 1999) 4/5 Stjerner

Toni Morrison er en af Amerikas mest anerkendte forfattere. I 1993 vandt hun nobelprisen for litteratur. Denne bog er en del af en triologi, der også indeholder hendes bøger ‘Beloved’ og ‘Jazz’.

Bogen begynder med en voldsom massakre i byen Ruby, og den første sætning lyder således: ‘They  shoot the white girl first’. Bogen beskæftiger sig med et voldsomt, men dog vigtigt tema. I byen Ruby bor der kun sorte mennesker. En gruppe af byens mænd vil forsøge at afskrække en gruppe kvinder fra et kloster, ikke langt ude for Ruby. Hvert kapitel er opkaldt efter en af disse kvinder, den første værende Ruby, som er opkaldt efter byen. Hvert kapitel er ligeledes et flashback til byens historie, og vi oplever som læsere hvordan små problemer og stridigheder igennem en årrække, udvikler sig til de problemer der i starten (og slutningen)  af bogen, har ledt til en voldsom massakre. Kvinderne fra klosteret er henholdsvis; Connie (Consolata), Mavis, Gigi (Grace), Seneca, og Pallas (Divine). Kvinderne fra byen Ruby, der skal forsøge at stoppe stridighederne mellem deres mænd og klosterkvinderne er; Pat (Patricia), Lone, og Save-Marie. Alle disse kvinder har deres eget kapitel, og vi følger hver især deres oplevelser og tanker om, hvordan de indbyrdes påvirker hinanden. Kvinderne går imod en meget gammel tradition, der skaber optøjer hos byens mænd. Byen Ruby er ikke ligesom alle andre byer i 60’erne og 70’erne. Byen er underlagt ældgamle traditioner og love, som gør det svært for kvinder at leve lykkeligt i byen. Byen lider under den afrikanske fortid, og derfor er mændende især optaget af, at få hvide kvinder ud af byen, så hurtigt som muligt. Samtidig handler bogen om kærlighed, tab og drømme. Kvindernes liv er fyldte med diskrimination og braste drømme, og i byen Ruby, er der ikke plads til hverken kærlighed eller lykke. I hvertfald ikke hvis du er en kvinde.

 “Let me tell you about love, that silly word you believe is about whether you like somebody or whether somebody likes you or whether you can put up with somebody in order to get something or someplace you want or you believe it has to do with how you body responds to another body like robins or bison or maybe you believe love is how forces or nature or luck is benign to you in particular not maiming or killing you but if so doing it for your own good. “Love is none of that.”

Romanen er meget kompleks, og delt op i mange forskellige lag. Samtidig skiftes der hele tiden mellem forskellige tider og steder.

Den tegner et billede af de “gamle fædre”, der først havde oprettet byen Haven, og de “nye fædre,” deres børn, der etablerede Ruby, i et forsøg på at undslippe, hvad de opfatter som dårligdomme i samfundet. Jeg læste romanen som en lille overspringshandling i en travl eksamensperiode, og det egner den sig særdeles ikke til. Dette er en bog der kræver tid og fodybelse, og det fortjener den også at få. Jeg har ikke læst nogle af Toni Morrisons andre værker, og det fortryder jeg lidt nu, da jeg godt kan fornemme, at der ligesom mangler en forståelse. Bogen er dog lige hvad jeg havde brug for at læse. Det er en bog der får dig til at reflektere over ting og emner, der ikke normalt afspejler sig i en almindelig danskers hverdag. Jeg nød at læse den, og Toni Morrison har virkelig et stort talent. Dog er jeg lidt ked af, at mange af kapitlerne er skrevet i en meget sær semi-kursiv skrift, der desværre forstyrrede mine eksamenstrætte øjne en del. Bortset fra det, er bogen meget anbefales værdig, jeg ville dog nok starte med hendes bog ‘beloved’, da det skulle være den første i denne triologi.

 “You do not deserve love regardless of the suffering you have endure. You do not deserve love because somebody did you wrong. You do not deserve love just because you want it.”

PSX_20140524_162706

 

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *