“Bliktrommen” Af Günter Grass

Posted by on maj 25, 2014 in 2 Stjerner, Fiction | 2 comments

PSX_20140525_131501

“Bliktrommen” Af Günter Grass, Gyldendals tranebøger (Original titel: Die Blechtrommel), Udgivet 2007, (Org. udgivet 1959) 2/5 Stjerner

Romanen er delt op i 3 bøger, og er i alt på 550 sider. Den foregår i Tyskland i krigstiden, og vi følger Oskar allerede fra før han blev født, og indtil hans 30 års fødselsdag.

Oskar får på sin 3 års fødselsdag en bliktromme, som han bliver meget glad for. Det er den bedste gave han har fået nogensinde. På samme dag bliver glæden i den lille familie dog sat på en hård prøve, da Oskar uheldigvis falder ned af kældertrappen. Familien diskuterer længe hvem der lod trappelemmen stå åben, men da det ikke lader til, at Oskar er kommet til skade, glemmer de episoden igen. Som tiden går, finder de ud af, at Oskar faktisk tog skade. Han er holdt op med at vokse, og selvom han bliver ældre og ældre, er han stadig fanget i den 3 årige krop.

Oskar har udviklet en særlig gave. Hans lille g uskyldige stemme kan springe glas, og han bruger denne gave, når han bliver udsat for noget han ikke har lyst til. Fx, begynder han at skrige hver gang, nogen forsøger at tage hans tromme fra ham. Han nævner, at han får ca 100 trommer i romanens løb, og det svarer til ca. en ny hver uge. Det eneste menneske Oskar stoler på, er hans mor. Hun har aldrig givet udtryk for, at være hverken flov eller vred over sin søns udseende. Dog er Oskar meget i tvivl om, hvem der er hans far, og bruger tit vendinger som ‘min mulige far sagde…’. Oskars søgen efter sandheden, er en af de ting der gør værket spændende, og samtidig meget aparte.

Oskar bliver politisk aktiv, og arbejder for en kort tid også i et cirkus, hvor han også møder sin første kærlighed. Selvom Oskar er en udsædvanlig lille fyr, er hans oplevelser svære at hamle op med. Vi følger ham indtil hans 30 års fødselsdag, hvor han forsøger at få sig selv ud af en meget stor kattepine.

Da jeg første gang blev præsenteret af Günter Grass, var jeg nærmest flov over min egen skuffelse. Vi læste ‘I krebsegang’ på mit studie, og det var ikke en bog der sagde mig specielt meget. Jeg har aldrig interesseret mig specielt meget for hverken historie eller politik, og det er jo to af Grass’ ynglingstemaer. Efter at have stiftet bekendtskab med Günter Grass, begyndte hans navn at hjemsøge mig overalt hvor jeg kiggede hen. Jeg har set hans navn på uendelige mange læselister, og hans værker er rost til skyerne hos de aller største anmeldere. Da jeg en aften sad og så fjernsyn, stødte jeg tilfældigvis på et interview med denne verdensmand. Han snakkede om sit værk ‘Bliktrommen’, og jeg fik igen dårlig samvittighed over min første bedømmelse af hans forfatterskab. Da jeg i dette semester selv skulle vælge nogle bøger fra 1900 tallet, stødte jeg igen på hans navn, og jeg tøvede derfor ikke med at kaste mig ud i endnu en læsning af ham. Jeg blev lidt skræmt af det store sideantal, men jeg vidste, at jeg blev nødt til at gribe chancen. Jeg vil ikke sige jeg har fortrudt mit valg, men jeg må endnu en gang erkende, at hans værker bare ikke lige er min kop te. Jeg holder meget af hans skrivestil. Samtidig er jeg altid meget begejstret for lange handlingsforløb, da jeg føler at man får et helt særligt forhold til bogens karakterer.  Det er dog desværre også noget af det eneste jeg kunne lide ved denne bog. Bevares, det er da spændende at læse om en dreng der ikke er vokset siden han fyldte 3 år, men der sker så mange mærkværdige ting i bogen, der måske er lige voldsomme nok til min smag. Jeg måtte kæmpe mig igennem de mange sider, og var flere gange tæt på at give op, og gemme bogen væk på nederste hylde på bogreolen. Jeg er dog glad for jeg holdte ud, for nu kan jeg sige, at jeg har givet Günter Grass en ærlig chance.

 Er der nogle værker I er kede af I ikke kan lide, og har i selv stiftet bekendtskab med Hr. Grass?

2 Comments

  1. Jeg har ikke kendskab til forfatteren eller denne bog – som du forøvrigt har lavet en fin anmeldelse af!

    Men jeg kan godt nikke genkendende til det med at være ked af ikke at kunne lide et givent værk – om end jeg tror mere, det er en form frustration over at være ‘den eneste’ der ikke rigtig forstår, hvad det gode ved værket er – oftest, hvis alle andre godt kan lide det, fordi jeg så føler at jeg må have misforstået det eller overset noget da jeg læste.

  2. Ja det kan godt være du har ret. Det er nok en frustration over ikke at kunne se det fantastiske i et værk der er rost så meget. 🙂 Men alle kan jo nu ikke have samme mening 😉
    Og mange tak 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *