Bogbloggertræf 2016
I lørdags løb endnu et fantastisk bogbloggertræf af stablen i Aalborg, og jeg havde en fantastisk hyggelig dag. Klokken 09:00 mødtes jeg med Melanie, Lisbeth og Regitze i Odense, hvor vi sammen satte kursen mod det jyske. Vi var en smule for tidligt på den, men den klarede vi med en lille kaffepause. Da vi ankom, blev vi mødt af en masse andre glade bogbloggere, og vi gik sammen ind i det flotte lokale, hvor der herefter blev serveret lækker mad. Herefter blev vi endnu engang imponeret over den flotte kage, der bestod af 3 spiselige bøger, og den smagte ligeså godt, som den så ud.
Vi fik besøg af nogle helt fantastiske forfattere, der allesammen var med til at gøre dagen endnu bedre. Debutanten Malene Sølvsten kom og fortalte os om sin nye roman “Ravnenes Hvisken”, og selvom jeg ikke normalt er til fantasy, kunne jeg ikke lade være med at blive en anelse nysgerrig. Jeg tror helt sikkert, at jeg skal have den læst på et eller andet tidspunkt. Derudover fik vi besøg af søde Mie fra DreamLitt, der fortalte om, hvordan man oversætter en bog på den rigtige måde. Da jeg selv har overvejet at blive oversætter, var jeg rigtig glad for dette indslag.
Som altid sluttede dagen også af med en masse fantastiske og litterære overraskelser. Vi fik ikke én, men hele to bookiebags med hjem, og jeg glæder mig til at kigge alle de fine bøger ordentligt igennem. Samtidig blev der også afholdt en masse konkurrencer, hvor jeg var så heldig at vinde en e-bog.
Alt i alt havde jeg en virkelig god dag, og det vil jeg først og fremmest takke de søde værter for;
Derudover vil jeg også sige mange tak til de fantastiske sponsorer, der altid forkæler os med en masse lækre bøger;
Tema #61 – Projekt tøm flyttekassen – en opdatering
I midten af juni lavede jeg en lille plan. Jeg ville læse alle mine ulæste bøger, inden sommeren var ovre. På det tidspunkt havde jeg omkring 40 ulæste bøger, hvoraf de fleste af dem var nogle, jeg havde haft liggende i evigheder. Sommeren har vel egentlig været overstået siden slutningen af august, og derfor har jeg heller ikke helt nået mit mål. Jeg er dog gået fra ca. 40 bøger til ni, hvoraf to af dem, er nogle jeg har fået, efter jeg skrev indlægget.
Grunden til, at jeg i sommers lavede planen var, at jeg gerne ville have læst ud i mine bøger, inden jeg flyttede til en ny lejlighed. Jeg flytter på søndag, og jeg synes det er helt fantastisk, at jeg har så få ulæste bøger tilbage. Jeg regner med at få bestilt en helt ny bogpakke inden Read-A-Thon, og da jeg kun har købt meget få bøger det sidste år, glæder jeg mig virkelig meget!
“Vi giver aldrig op” Af Daphne Du Maurier
“Vi giver aldrig op ” (“Rule Britania”) Af Daphne Du Maurier, fra forlaget Lademann, udgivet 1972, 2/5 Stjerner
Emma bor sammen med sin bedstemor, Mad, i byen Cornwall i England. De bor dog ikke alene, for Mad, der er tidligere skuespillerinde, har adopteret en lille flok forældreløse drenge. Mad er kendt som byens opmærksomhedskrævende særling, og den atypiske familie vender hoveder hvorend, de går hen. Emma er dog ligeglad, for selvom hun nogle gange kan blive træt af alle drengene, nyder hun at tilbringe tid bedstemor og brødre. En morgen vågner Emma dog op til lyden af lavtflyvende flyvemaskiner, og hele hendes verden som hun kender den er nu forandret for evigt.
Da Emma, Mad og alle drengene spørger de andre indbyggere, hvad der foregår, får de at vide, at et stort krigsskib har lagt anker i havnen, og at der er sat barrikader op på vejene. Amerikanske soldater marcherer yderligere rundt i byen, og efter en time med forundring og forvirring får beboerne i Cornwall endelig en brugbar besked. Statsministeren meddeler, at Amerika og England har valgt at forene sig som en samlet nation på grund af store økonomiske og militære vanskeligheder. Selvom de fleste acceptere denne forunderlige meddelelse, er Emma og Mad overbevist om, at der foregår noget langt mere mystisk, og de har i sinde at finde ud af, hvad det er. Desværre går jagten på sandheden ud over deres egen familie på en måde, de aldrig havde tænkt mulig.
“It was clear, fortunately for the bob-sleigh team, until they reached the bottom of the hill, when Mad, with great presence of mind, slammed her foot on the break and brought her craft to a halt almost immediately beneath a road-block that barred further progress”
Jeg har elsket Daphne Du Maurier lige siden jeg læste “Rebecca” for første gang. Jeg har efterhånden også fået læst de fleste af hendes værker, på nær et par få noveller. Alt i alt, er hun en af de få forfattere, der (næsten) altid får 4 eller 5 stjerner i mine anmeldelser, for indtil nu, har jeg aldrig læst noget af hende, jeg ikke kunne lide. “Vi giver aldrig op” er du Mauies sidste bog, og samtidig også den svageste. Jeg ville næsten ønske, at jeg ikke havde læst den, så jeg kunne runde hendes forfatterskab af med en følelse af overdådighed og ærefrygt. “Vi giver aldrig op” er vag i sit persongalleri, og endnu mere i sit plot. Jeg kunne ikke finde ud af, hvad jeg skulle synes om karaktererne, da der simpelthen ikke var nogle ordentlige beskrivelser af dem. De få der var efterlod et pudsigt og intetsigende indtryk på mig, og jeg blev irriteret på dem næsten lige med det samme.
Samtidig er plottet også en smule mærkværdigt. Ideen om en stor civil trussel er i sig selv god nok, men udførelsen halter gevaldigt. Jeg savner du Maurries struktur og detaljerede beskrivelser, og samtidig savner jeg et spændende plottwist, jeg ellers altid har kunne finde i du Mauries værker. Spændingsniveauet er fladt, og historien slår aldrig rigtig igennem. På den lyse side, vil jeg dog nævne du Mauries sprog, der selv i denne roman er fantastisk, endda selvom jeg vist sidder med en ret tvivlsom og forældet oversættelse.
“The thing was, Mad’s cakes were terribly hit or miss, generally miss, and the net result, as Pa used to say, was like molten lead. Her one or two successes had gone to her head, but usually the effect upon everybody’s digestion was damaging to the extreme and the cakes had to be crumbled up the next day and given to the birds.”
Jeg er skuffet over “Vi giver aldrig op”, da jeg af erfaring virkelig havde forventet noget mere. Romanen var velskrevet, men handlingen var flad og intetsigende, og det samme var karaktererne.
“Different Seasons” Af Stephen King
“Different Seasons” Af Stephen King, fra forlaget Hodder, udgivet 2012 (Org. udgivet 1982), 4/5 Stjerner
“Different Seasons” er en af Kings mest kendte novellesamlinger og indeholder fire længere fortællinger, der alle tager udgangspunkt i det overnaturlige. Den første novelle ved navn “Rita Hayworth and Shawshank Redemption” handler om to mænd, der er blevet anklaget for mord. Den ene er skyldig og den anden er uskyldig. Sammen beslutter de sig for at udtænke en plan, for de vil bege to give alt for at komme ud af fængslet. Under deres samarbejde bliver flere og detaljer om deres forbrydelser afsløret, og fortællingen udvikler sig til noget langt mørkere, end hvad vi først havde regnet med. Historien er senere blevet kendt som den der inspirerede “The Shawshank Redemption”. I “Act Pupil” bliver vi præsenteret for en ung og dygtig skoledreng, der tager kontakt til ældre mand med en skummel fortid. Sammen indgår de en pagt, der får det til at løbe koldt ned af ryggen på mig, når jeg tænker på den.
Den tredje historie “The Body” omhandler fire unge drenge, som beslutter sig for at udforske nabolagets nærliggende skov. Her finder de langt mere, end hvad de havde håbet på, og pludselig udvikler turen sig til en forfærdelig kamp om overlevelse. De tre første historier er virkelig gode og spændende, og til tider også utrolig uhyggelige. Den fjerde og sidste historie er dog min klare favorit, og jeg tror ikke, jeg glemmer fortællingen lige foreløbig. “The Breathing Method” omhandler en ung kvinde, der ved et uheld er blevet gravid. Hun beslutter sig for at beholde barnet, og hende og hendes læge former et tæt venskab. Under et uheld bliver den unge kvinde dræbt, men hun er indstillet på at føde sit barn. Lige meget hvad.
“It’s a little place on the Pacific Ocean. You know what the Mexicans say about the Pacific? They say it has no memory. That’s where I want to live the rest of my life. A warm place with no memory.”
Efter at have læst mere end rigeligt af Stephens Kings knap så gode udgivelser, håbede jeg virkelig, at “Different Seasons” ville være anderledes. For et par år siden spottede jeg den på en liste over verdens mest uhyggelige bøger, og derfor blev jeg selvfølgelig også nødt til at læse den. Jeg skyndte mig at bestille den hjem, og har efterfølgende haft den liggende parat til det rigtige tidspunkt. Jeg vil ikke sige, at bogen er den mest skræmmende bog, der findes. Der er ikke nogen af historierne i samlingen, der gav mig samme følelse, som jeg havde, da jeg fx læste “Plantagen” af Steen Langstrup, men den er stadig uhyggelige på flere punkter. Samtidig er de nogle af de bedste Stephen King fortællinger, jeg har læst, og jeg har efterhånden læst mange.
Alle fire fortællinger er utrolig velskrevet, og især blev jeg imponeret over “Rita Hayworth and Shawshank Redemption”. Fortællingen er ikke min favorit rent plotmæssigt, men sansen for detaljer og strukturen gjorde fortællingen utrolig medrivende. Samtidig indeholder alle fortællingerne et virkelig imponerende karaktergalleri, og jeg er meget overrasket over, at man kan bygge så stærke karakterer op på så kort tid. Her er det især karakterne i sidste novelle, jeg tænker på, da det også er det novelle, der er kortest. Efter blot få sider følte jeg, at jeg kendte karaktererne så godt, at jeg vidste, hvordan de ville reagere i forskellige situationer. Alligevel blev jeg stadig virkelig overrasket over slutningen, hvilken desuden også var helt fantastisk.
“Time continued to pass – the oldest trick in the world, and maybe the only one that really is magic.”
“Different Seasons” var virkelig et frisk pust efter en lang række middelmådige og endda dårlige Stephen King bøger, og jeg kan kun anbefale den.
“Engleviden” Af Jill Paton Walsh
“Engleviden” Af Jill Paton Walsh, fra forlaget Centrum, udgivet 1995 (Org. Udgivet 1994), 3/5 Stjerner
En flok fårehyrder finder i bjergene omkring Catalonien et lille og sært rovdyr. Dyret går på alle fire og spiser kød og indvolde fra andre dyr, og så gør det desuden på en yderst uhyggelig og hylende måde. Er det en ulv eller en lille bjørn af en art? Da fårehyrderne forsøger at komme tættere på deres bytte gør de sig en rystende opdagelse. Dyret er en lille menneskepige, og det er tydeligt, at hun er opvokset blandt vilde dyr. Ud over sin fremtoning har den lille pige absolut intet tilfælles med et menneske. Fårehyrderne beslutter sig for at fange den lille pige, og afleverer hende herefter til et kloster, hvor hun skal oplæres i at begå sig som et mennesker. Dette er dog svært, når pigen kun vil spise råt kød og desuden ikke kan sige andet end en uhyggelig hylelyd.
Novicen Josefa og munken Beneditx får ansvaret for den lille pige. De første mange måneder går med at få pigen til at spise normalt føde og på at gøre hende ren. Samtidig har landbyen fået nys om, at en lille ulvepige er blevet fanget i skovene, og munkene og nonnerne bruge flere og flere kræfter på at holde den lille pige i sikkerhed. Ligeledes finder en læge ud af, at den lille pige for nyligt er blevet voldtaget. Hvem er den skyldige? Parallelt med denne fortælling, får vi også historien om Palinor, den skibbrudne fra et ukendt land, hvis holdning til tilværelsen og hvis logik bliver en trussel mod dem, der skal udspørge ham om hans tro.
“Jeg taler om morgen-viden – viden om ting, som er blevet skabt, som de bør være. Engles viden omfatter begge disse slags, men hos mennesker er der forskel. Medfødt viden om Gud er morgen-viden.”
Jeg har haft denne bog så længe, jeg kan huske tilbage. Jeg tror måske, at jeg har købt den på et bogudsalg, da jeg var omkring 10 år. Alligevel har jeg aldrig fået den læst. Jeg har derfor også været ved at smide bogen ud eller give den videre ved flere lejligheder, men så har bagsideteksten alligevel fået mig overbevist om at beholde den. Nu, hvor jeg for alvor er ved at læse ud i alle mine bøger, blev jeg endnu en gang tvunget til at tage stilling til, om bogen var værd at læse, og endnu en gang besluttede jeg mig for at beholde den. Nu har jeg også endelig fået den læst, og jeg er stadig ikke helt sikker på, hvad jeg synes om bogen. Jeg kunne rigtig godt lide historien om den lille ulvepige, selvom jeg må indrømme, at ideen om et menneskebarn, der er vokset op blandt vilde dyr, efterhånden er lidt brugt. Bare se på Tarzan. Alligevel blev jeg grebet af de mange detaljer, og jeg ville gerne se, hvad historien sluttede med.
Den parallelle historie om Palinor sagde mig absolut ingenting, og jeg har svært ved at erindre, hvad den overhovedet handlede om. Det hele virkede en smule sært, og jeg kunne ikke finde meningen med historien. Egentlig synes jeg den tog fokus væk fra den oprindelige historie, som i bund og grund var ganske udmærket. Sproget var egentlig også ganske fint, selvom jeg også havde svært ved at se meningen med de mange beskrivelser af engle og ‘engleviden’. Det virkede tit som et sært forsøg på at gøre en middelmådig fortælling om en ulvepige til noget langt mere filosofisk og vigtigt. Det lykkedes bare ikke rigtig.
“Gud eksisterede ikke blot, men var tilstede i hvert atom af sin skabelse, således at ethvert syn og enhver lyd var et sakramente, og selv den mindste fugls flyvning var en velsignelse.”
“Engleviden” er en meget mærkværdig bog om en forladt ulvepige og engle. Bogen har spændende passager og knapt så spændende passager, men samtidig er den også så sær, at man ikke rigtig kan stoppe med at læse, før man er færdig.
The Currently Reading Tag
Jeg er efterhånden blevet tagget et par gange i dette sjove tag, og dermed får I her mine besvarelser på ‘The currently Reading Tag’.
– Hvor mange bøger læser du ad gangen?
Jeg læser primært én bog af gangen, hvis det kan lade sig gøre. Tit har jeg dog svært ved at holde mig til at læse én, da jeg ofte læser en del lektier på studiet, samtidig med, at jeg også læser mine egne bøger. I øjeblikket er jeg samtidig i praktik hos Mofibo, hvor jeg også læser relevante bøger og manuskripter, samtidig med mine egne bøger.
– Hvis du læser mere end én bog, hvordan bestemmer du så, hvornår du skal skifte mellem de pågældende bøger?
Jeg prøver at få ‘pligtlæsningen’ overstået først, dvs lektier og andet. Derefter kan jeg så læse mine egne bøger i ro og mag. Hvis jeg er i gang med en novellesamling eller lignende samtidig med en anden bog, læser jeg ud fra, hvad jeg har lyst til i øjeblikket.
– Skifter du bogmærke undervejs i en bog?
Nej, det har jeg aldrig gjort. Faktisk har jeg aldrig gået specielt meget op i det med bogmærker. Jeg plejer bare at bruge, hvad jeg lige har liggende, som fx. en togbillet eller en kvittering fra netto.
– Hvor opbevarer du bøgerne, du er i gang med at læse?
På mit natbord, i min taske, i hånden eller på skrivebordet. Jeg plejer altid at have en bog med mig, så når jeg ikke læser i den, ligger den som regel i en af mine tasker. Derfor er det også vigtigt, at jeg altid har en taske, hvor der er plads til bøger!
– Hvad tid på dagen bruger du mest tid på at læse?
I øjeblikket læser jeg meget i toget mellem Odense og København. Altså om morgenen og om eftermiddagen, men generelt set er det meget forskelligt. Jeg er også rigtig glad for at læse om aftenen.
– Hvor længe læser du typisk ad gangen?
Dette er ofte meget forskelligt, da jeg læser når jeg har tid til det. Jeg har det dog bedst med at læse mindst én time af gangen, så jeg ikke hele tiden skal huske, hvor jeg er nået til.
– Læser du indbundne bøger med eller uden smudsomslag?
Uden! Jeg synes virkelig smudsomslag kan være irriterende, og de forbliver pænest, hvis jeg tager dem af, mens jeg læser bogen.
– Hvilken stilling læser du oftest i?
Liggende i sofaen eller siddende i et tog. Jeg læser aldrig ved et bord. Jeg synes ikke det er afslappende, og for mig er læsning i lig med afslapning.
– Tager du bogen/bøgerne med dig, når du skal noget?
Ja, altid! Eller min tablet, hvis jeg er i gang med at læse en ebog.
– Hvor ofte opdaterer du din Goodreads status på bøger, du er ved at læse?
Når jeg starter på en bog, og når jeg har læst den færdig.
– Hvem er den/de næste til at lave dette tag?
Jeg synes Karina fra Crossing Journeys skal være den næste til at besvare spørgsmålene 🙂
“Silas Marner” Af George Eliot
“Silas Marner” Af George Eliot, fra forlaget Wordsworth Classics, udgivet 1999 (Org. udgivet 1861), 3/5 Stjerner
Silas Marner er væver, og er medlem af en lille calvinistisk menighed i byen Lantern Yard, i det nordlige England. Han bliver beskyldt for at stjæle menighedens fond, mens han passer den meget syge dekan. Han er uskyldig, men to meget stærke beviser peger imod ham; hans lommekniv, der findes på gerningsstedet, samt en pose med fondes penge på hans ejendom. Silas tror, at hans ellers så gode ven, William, forsøger at ramme ham, da han har haft lånt lommekniven. Silas’ verden falder derfor også sammen, da han bliver erkendt skyldig og hans forlovede forlader ham, for senere at blive gift med William. Med et knust hjerte forlader Silas nu Lantern Yard.
Efter at have rejst lidt rundt, slår Silas sig ned i byen Raveloe, hvor han holder sig for sig selv grundet hans smertefulde fortid. Selvom han har minimal kontakt med de andre indbyggere, bliver han alligevel hurtigt glad for at bo i byen. Ved at væve kan han tjene mange penge, og Silas lever godt, grundet sin nye formue. Pengene bliver dog stjålet, og da Silas igen står overfor en uforklarlig sag, synker han ned i en dyb depression. Han er dog ikke den eneste, der har problemer, for rundt omkring i landsbyen bliver indbyggernes hemmeligheder afsløret én efter én, hvis de ikke passer på. Silas og hans nye ven Godfrey finder en måde at hjælpe hinanden på, der gør dem begge glade.
“A man falling into dark waters seeks a momentary footing even on sliding stones.”
Jeg har ikke læst noget af George Eliot før, og jeg tænkte derfor, at “Silas Marner” var en fin og overkommelig bog at starte med. Jeg vil rigtig gerne dykke længere ned i hendes forfatterskab, og har derfor også murstensromanen “Middlemarch” liggende klar til læsning. Det kræver do lige et helt specielt tidspunkt at læse den på, da jeg ikke er så god til at læse tykke bøger i perioder, hvor jeg har meget travlt. Det bliver simpelthen for stressende at være i gang med den samme bog i for lang tid. “Silas Marner” var heldigvis hurtigt læst, og selvom jeg ikke havde særlig mange forventninger, fik jeg alligevel dannet mig et par indtryk under læsningen.
Jeg er helt vild med George Eliots sprog. Jeg synes hun skriver helt fantastisk og gribende, men samtidig var det heller ikke rigtig nok til at holde interessen for plottet kørende, hvilket er lidt ærgerligt, når bogen nu er så kort. Der var flere passager, hvor bogen blev direkte kedelig, og selvom den var spændende på nogle punkter, forsvandt spændingen også hurtig igen. Silas var en fin hovedperson, men heller ikke mere end det. Ligesom med plottet, virkede han er smule flad og ligegyldig. Jeg ville ønske, at han ville have reageret en smule voldsommere på de grove beskyldninger, der blev rejst i mod ham, samt at hans forlovede forlod ham til fordel for hans skyldige ven.
“Perfect love has a breath of poetry which can exalt the relations of the least-instructed human beings.”
“Silas Maner” er en rigtig hyggelig bog, og den er nem at komme igennem, da den er ganske kort. Desværre er selve historien en smule kedelig og langtrukken.
Read More
Nye kommentarer