“Twin Peaks – Den hemmelige historie” Af Mark Frost
“Twin Peaks – Den hemmelige historie” af Mark Frost, anmeldereksemplar fra Politikkens forlag, udgivet 2017, 3/5 Stjerner
Jeg elskede den originale Twin Peaks serie fra 1990. Jeg kan ikke huske alle afsnittene, men jeg kan huske visse episoder meget skarpt. Nogle af scenerne refererer jeg endda til, når jeg skal forklare, hvordan en vellykket gyserscene kunne se ud. Det er derfor også svært at sætte ord på, hvor lykkelig jeg blev, da det gik op for mig, at serien ville blive genindspillet på HBO, og at hele Twin Peaks historien derfor også ville få helt nyt liv, bl.a. ved nyudgivelser af bogen af Mark Frost. Samtidig blev jeg også en smule frustreret, for det er virkelig sjældent, at nyudgivelser af mine elskede fortællinger formår at imponere mig. Heldigvis er denne bog dog så unik, at den ikke skuffede mig så voldsomt, som mange af de andre.
Bogen er en af de flotteste udgivelser, jeg nogensinde har set hos et dansk forlag, og det er tydeligt at der er lagt meget arbejde i, at fremstille fortællingen så virkelig som mulig. Det kan jeg kun være taknemmelig for. Det første man ser, når man åbner bogen er kopier af fortrolige dokumenter fra FBI, og dermed er tonen ligesom lagt. Man ved, at man netop har startet et utrolig spændende læseeventyr. Bogen indeholder samtidig breve, dagbogsnotater, avisudklip og gamle artikler, og med små håndskrevne notater i siden, er det umuligt ikke at fordybe sig i værket. Når det så er sagt, så er der desværre heller ikke mange flere plusser at give af.
“Det er værd at notere, at i løbet af de næste par uger i sommeren 47 bringes der over 850 artikler om UFO-observationer i amerikanske medier landet over.”
Bogen er virkelig langtrukken, og netop fordi den indeholder så mange finurlige udklip og notater, kræver den virkelig stor koncentration at læse. Det er ikke en af de bøger, man lige sluger på en togtur mellem København og Odense. Det gik virkelig lang tid, før det gik op for mig, at denne udgivelse ikke rigtig havde nogen handling, og at plottet ikke bare var utydeligt, men faktisk slet ikke eksisterede. Jeg kunne godt lide nogle dele af bogen, men bedst som jeg fik fat på historien, blev vi præsenteret for endnu en drejning, og den røde tråd forsvandt igen og tog spændingen med sig.
Jeg tror, det er vigtigt at forventningsafstemme med sig selv, inden man går i gang med at læse denne bog. Jeg havde virkelig forsøgt at skrue ned for mine egne forventninger, men jeg havde dog ikke forberedt mig selv på, at handlingen kun ville komme til udtryk i sporadiske episoder. Jeg havde ikke forventet, at jeg skulle læse en historie uden noget egentlig plot. Alligevel lykkedes det dog bogen at genfinde hele Twin Peaks mystikken, og derfor var jeg heller aldrig tæt på at opgive bogen. Da først jeg accepterede, at det var en bog, der nok mere skulle opleves end læses, gik det egentlig fint nok, og derfor kan jeg også anbefale den til andre Twin Peaks entusiaster.
“Så længe det, de to halvdele af parret giver hinanden, tilsammen giver hundrede procent, betyder det ikke så meget, hvordan den indbyrdes fordeling er.”
Jeg vil slutte af med at give fortællingen endnu en anbefaling. Hvis I ikke har set de nye afsnit af serien på HBO, kan de absolut anbefales.
“Faldet” Af S. K. Tremayne
“Faldet” Af S. K. Tremayne, anmeldereksemplar fra Gads forlag, udgivet 2016, (Org. udgivet 2015), 4/5 Stjerner
Angus og Sarah Moorcrofts verden er faldet sammen for næsen af dem. Den ene af deres tvillingepiger er faldet ned fra en altan, og har mistet livet. Den lille familie er ramt af stor sorg, og derfor beslutter de sig for at flytte fra London, hvor alle minderne konstant hjemsøger dem og forstærker sorgen. De køber et forfaldet hus på en lille skotsk ø, og selvom stilheden er tiltrængt, går det hurtigt op for Sarah, hvor isolerede de egentlig er. Det skulle have været en ny begyndelse, men deres datter lider stadig under minderne fra den forfærdelige dag, og hun har svært ved at få nye venner. Værre bliver det, da hun pludselig påstår, at hun faktisk er Lydia. Lydia, som døde i ulykken.
Sarah og Angus bliver hurtigt enige om, at det må være tabet af sin tvillingesøster, der får deres datter til at opføre sig sært. Psykologen forsøger at berolige dem, men som vinteren nærmer sig, bliver alting værre. Sarah kan høre mere end én grinende pigestemme, og der er flere end ét par fodspor i sandet. Samtidig går det op for hende, at hendes mand gemmer på en masse skjulte hemmeligheder, og hun begynder at se en sammenhæng mellem alle de mystiske hændelser.
“Det er det uforstålige tvillingesprog, som hun og Kirstie havde sammen. De brugte det helt til det sidste. Vi fandt aldrig ud af, hvordan det skulle forstås. Lydia står og taler til sin døde søster.”
Jeg er selv tvilling, så da jeg læste den oprindelige bagsidetekst på ‘Ice twins’ skyndte jeg mig at notere titlen ned på min to-read liste. Da Gads forlag oversatte den til dansk, slog jeg derfor også til med det samme, og jeg må indrømme, at bogen er en af de mest uforudsigelige bøger, jeg nogensinde har læst. Jeg læste den over et par uger, mens jeg færdiggjorde mit speciale, og bogen blev det perfekte tilflugtssted. Den er spændende, medrivende og en lille smule uhyggelig. Og så er den desuden utrolig tankevækkende – især, når man som mig, selv er tvilling.
Jeg kunne utroligt godt lide, at bogen vekslede mellem Angus’ og Sarahs synsvinkler. Ægteparret udgjorde to sider af samme sag, og da de begge undervejs havde mange tanker og mistanker omkring den fatale ulykke, var det spændende at læse, hvordan de gradvist kom tættere og tættere på en fælles sandhed. Der er virkelig tænkt over detaljerne i denne bog, og netop derfor var det også umuligt at forudsige, hvordan den endte. Jeg så en kommentar på Goodreads, hvor der stod ‘Total mindfuck’, og jeg kunne ikke være mere enig med anmelderen. Der er virkelig tale om et puslespil, der er næsten umuligt at samle, før slutningen.
“Det knirker igen. Rædslen er som en injektion i musklerne med noget koldt.”
“Faldet er en virkelig spændende bog, som jeg bestemt kan anbefale. Jeg plejer at undgå thrillers, da de ofte kommer lidt for tæt på krimigenren, men når de er psykologiske som denne, er det svært at lægge dem fra sig igen.
“The Gap of Time” Af Jeanette Winterson
“The Gap of Time” Af Jeanette Winterson, fra forlaget vintage, udgivet 2016, 3/5 Stjerner
Perdita er blot et spædbarn, da hendes far driver sig selv til vanvid af ubegrundet jalousi, og ender med at splitte familien fra hinanden. Det er meningen, at den lille pige skal afleveres sikkert og midlertidigt i en anonym babyluge, men planen går galt, og hun bliver ikke hentet igen. Samtidig kører en hjerteknust mand rundt med sin søn, og tænker på, hvor fantastisk hans liv ville have været, hvis han ikke havde mistet sin kone. Han drømmer om en lykkelig familie, men det er svært at få, når sorgen konstant hjemsøger ham. Da han ser et spædbarn ligge i en babyluge, tænker han derfor heller ikke længe på konsekvenserne, før han beslutter sig for at tage barnet med hjem. Barnet bærer et navneskilt med navnet ‘Perdita’.
Sytten år senere ved Perdita ikke meget om sin fortid. Hun ved, at hun er adopteret, da hun har en anden hudfarve end sin bror og far, men resten kan hun kun gætte sig til. Lige indtil hendes bror endelig en dag beslutter sig for at fortælle hende sandheden. Hun får at vide, hvad der skete den dag, da hun blev fundet i babylugen og de tragiske omstændigheder, der gjorde sig gældende. Hun ved stadig ikke hvem hendes biologiske forældre er, men hun begynder hurtigt at samle brikkerne, da hun har mødt en mand, der engang kendte et lille spædbarn ved navn Perdita.
“Many waters cannot quench love, neither can floods drown it.”’ That’s from the Song of Solomon. We sing what we know.”
Da jeg stod midt i en lille boghandler i Stockholms lufthavn, blev jeg med det samme tiltrukket af denne fortryllende forside. Da jeg læste bagpå, at bogen tilmed var en nyfortolkning af Shakespeares ‘Winter’s Tale’, tog jeg en hurtigt beslutning og vandrende op til kassen med bogen i min lille udvalgte stak. Også selvom jeg i virkeligheden ikke er specielt god til at læse nyfortolkninger og genfortællinger af mine kendte yndlingsfortællinger. Jeg elsker ideen bag dem. Jeg elsker, at man kan puste nyt liv i en allerede skrevet fortælling, men sandheden er nok bare, at jeg aldrig er tilfreds med udførelsen. Ikke fordi, jeg ikke synes historierne er gode, for det er de. Bare ikke gode nok.
Denne bog var ingen undtagelse, men alligevel blev jeg ikke rigtig skuffet. Jeg havde forventet noget andet end det jeg fik, men det var ikke et dårligt alternaiv. Jeg kunne virkelig godt lide måden, historien blev fortalt på. Det minder mig lidt om David Mitchells fortællerstil, og når det udføres korrekt, kan ideen med at blande små historier sammen til én stor altså virkelig skabe en speciel magi. Hvis det skal lykkes, kræver det dog også, at karaktererne udformes på den helt rigtige måde, og det skete desværre ikke her. Jeg blev aldrig helt fortrolig med nogle af dem, og jeg endte i stedet med at blive en smule småirriteret over ubesvarede spørgsmål og manglende detaljer.
“In the sky, Planet Moon is 239,000 miles away. That’s not far when you remember that the sun is 93 million miles away.”
Alt i alt er “The gap of time” en rigtig god bog. Den er tilpas underholdende og dramatisk, men samtidig er den heller ikke mere end det. Magien som forsiden lover kom aldrig frem i mit tilfælde, men når man tænker på, at den genfortæller selveste Shakespeares ord, er det måske også svært at ramme helt rigtig.
Opsummering: April
Jeg har ikke fået læst så meget i april, som jeg havde håbet på. Det skyldes nok, at jeg i øjeblikket arbejder to steder, skriver speciale og også skal have tid til at passe alt andet. Læsningen bliver desværre nedprioriteret meget, og jeg har egentlig kun læst på togturene mellem København og Odense. Heldigvis fandt Read-A-Thon også sted her i weekenden, og jeg gav mig selv lov il at glemme alt om arbejde og speciale. Det blev til 1584 sider i alt, hvilket er langt mere, end det jeg fik læst resten af måneden. Det siger lidt om, hvor lidt jeg egentlig får læst for tiden. Det er dog blevet til 9 bøger alt i alt, og som altid opsummerer jeg kort mine tanker omkring dem.
Den første bog jeg fik læst var “Library of souls” af Ransom Riggs, som er tredje og sidste bind i serien om Miss Peregrine og de sælsomme børn. Jeg var ikke ligeså glad for den som de to første, men jeg er glad for at få historien afsluttet på en værdig måde. Den næste bog jeg læste var “After Alice” af Gregory Macguire. Jeg var bestemt ikke begejstret for bogen, og måden den genfortalte historien om Alice og hendes Eventyrland på. Faktisk endte jeg med at blive ret sur på den. Den næste bog jeg fik læst var heldigvis langt bedre, og jeg blev virkelig positivt overrasket over “The Gap of Time” af Jeanette Winterson. Historien er meget speciel, men jeg elskede den næsten ligeså meget, som jeg elsker forsiden på bogen. “Vækkelse” af Stephen King blev den næste bog i rækken, og endnu engang blev jeg ret skuffet. Jeg synes overhovedet ikke, bogen var uhyggelig, og jeg havde virkelig svært ved at motivere mig selv til at færdiglæse den.
Da Read-A-Thon langt om længe begyndte, startede jeg på “Den Fredløse” af Carina Evytt, som jeg har haft stående virkelig, virkelig længe. Faktisk havde jeg glemt jeg havde den, og havde egentlig tænkt mig at forære den til min veninde. Bagsideteksten fangede mig ikke, og længden taget i betragtning, var jeg sikker på, at det var dumt at starte på den. Jeg elsker dog at læse Tellerups bøger til Read-A-Thon rent designmæssigt, så jeg valgte alligevel at give den en chance. Historien var egentlig rigtig god, men der var alligevel en del ting, der ikke rigtig fungerede for mig. Den næste bog jeg læste var “Animal Farm” af George Orwell. Historien er utrolig gribende og tankevækkende, og jeg måtte tage en lille pause, før jeg startede på den næste i rækken. “The Cellar” af Minette Walters var helt perfekt til de mørke timer, og jeg er sikker på, at det er bøger som den, jeg skal have flere af i stakken i fremtiden. “The Prince and the Pauper” af Mark Twain blev den næste bog i rækken, og egentlig var jeg begyndt på den i forvejen. Jeg må nok bare indrømme, at jeg ikke er i humøret til at læse klassikere inden sengetid i øjeblikket. Om ikke andet fik jeg den færdiglæst, og jeg glæder mig til at fordybe mig meget mere i Twains forfatterskab i fremtiden. “Books of Blood” af Clive Barker blev den sidste bog jeg fik læst, og jeg elskede den. Novellerne var uhyggelige, dystre og blodige, og jeg kan sagtens se, hvorfor Barker er blevet et stort navn inden for horrorgenren.
Har I fået læst nogle gode bøger i April?
Read-A-Thon – En løbende opdatering
Jeg har vasket op, gjort rent og skrevet en smule på mit speciale. Nu kan jeg med god samvittighed sætte det næste døgn af til at læse. Dagen er nemlig i kommet. I dag skal jeg spise slik, drikke sodavand og nusse med min dejlige hund, mens timerne forsvinder langsomt væk i bøgernes verden.
13:57: Kom så. Tre minutter tilbage, før jeg kan vende den første side.
14: 00: Så er vi i gang! Jeg starter med at læse lidt i “Den Fredløse” af Carina Evytt. Jeg tror jeg vil læse ca 200 sider i den, før jeg går videre til næste bog. Ihh, hvor jeg altså håber, den kan fange mig bare en lille smule. Hvilken bog starter I med?
16:09: Jeg er lidt over 200 sider henne i “Den Fredløse”, og indtil videre, er jeg faktisk positivt overrasket. Nu skal jeg have lidt mad, og så ud og gå en lille tur med min hund.
16:38: Så er det blevet tid til at læse igen, og jeg går nu igang med “Animal Farm”. Hvordan går det hos jer andre? 🙂
17.51: Jeg har læst “Animal Farm” færdig, og jeg er stadig en smule stakåndet. Det er virkelig en tankevækkende fortælling, og jeg tror lige jeg skal have en lille kaffepause, før jeg igen fortsætter med at læse lidt mere i “Den Fredløse”.
19:57: Jeg er nu 430 sider inde i “Den Fredløse” og jeg synes, jeg trænger til en lille pause fra den, selvom den nu er virkelig god. Nu skal jeg spise, og så skal jeg i gang med “The Cellar”, som lyder virkelig medrivende og uhyggelig.
21:54: Jeg har færdiglæst “The Cellar” og den var ligeså spændende og dyster, som jeg havde forudset. Samtidig blev jeg dog virkelig overasket over slutningen, og jeg er ikke helt sikker på, hvad jeg egentlig synes om bogen endnu. Nu skal jeg snart ud og gå en lille aftentur med min hund, og derefter vil jeg forsøge at færdiglæse “Den Fredløse”, inden jeg går i seng. Det kræver nok også lige en lille kop kaffe.
23:11: Jeg har endelig fået færdiglæst “Den Fredløse”, og selvom jeg virkelig godt kunne lide historien, er jeg ikke helt sikker på, at jeg kan se en mening med den. Den røde tråd forsvandt i takt med handlingen, og den sluttede på en sær og uventet måde. Nu vil jeg gå i bad, og derefter gå i seng, så jeg kan komme nogenlunde tidligt op i morgen. God læselyst til jer, der stadig læser. Jeg glæder mig til at læse videre med jer i morgen!
07:20: Godmorgen allesammen! Hvor er I altså bare seje, jer, der har læst hele natten! Nu vil jeg spise morgenmad og gå en tur med min hund, så jeg kan komme hjem og læse “The Prince and the Pauper”.
08:15: En god gå tur gjorde virkelig underværker for øjnene, det kan altså stærkt anbefales til jer, der stadig har trætte øjne! Nu er det læsetid. Og Kaffetid!
09:51: Jeg har færdiglæst “The Prince and the Pauper”, og med lidt over fire timer tilbage, har jeg dermed også læst de bøger, jeg havde planlagt. I stedet for at starte på en ny, vælger jeg at læse videre i “Books of Blood” af Clive Baker, som jeg startede på tidligere på måneden.
12:15: Jeg mangler ca. 150 sider i “Books of Blood”, og jeg håber virkelig, jeg når at læse den færdig. Det kunne være så fedt at starte næste måned helt uden nogle hængepartier. Først skal jeg dog lige have noget at spise!
14:00: Så er Read-A-Thon officielt slut, og med 9 minutter til overs nåede jeg at afslutte “Books of Blood”, hvilket jeg er ganske tilfreds med. Jeg havde ikke regnet med, at jeg ville nå så meget. I alt har jeg læst 1583 sider.
Tak for et rigtigt hyggeligt Read-A-Thon!
Tema #72 – Forberedelser til Read-A-Thon
I morgen er det tid til endnu et Read-A-Thon, og jeg glæder mig! Jeg har egentlig haft planlagt hvilke bøger, jeg skulle læse i over en måned, men i går ombestemte jeg mig og ændrende lidt i listen. Bl.a. ville jeg have læst “Snemanden” af Jo Næsbø, men da det er solskin og forår udenfor, er jeg bare ikke rigtig i humør til at læse den nu. I stedet har jeg valgt at tilføje “The Prince and the Pauper” af Mark Twain, selvom jeg allerede er i gang med den. Jeg troede, jeg ville have læst den færdig før Read-A-Thon, men jeg har været for træt til at læse herhjemme om aftenen, og den er alt for tung til at slæbe med i tasken og i toget. Samtidig har jeg heller ikke planlagt så mange sider, som jeg plejer, da jeg ikke har tænkt mig at holde mig vågen hele natten. Jeg er i gang med mit speciale, og da deadline nærmer sig, har jeg ikke lyst til at ødelægge min døgnrytme fuldstændig.
Min læse stak består derfor nu af følgende bøger:
“Den Fredløse” af Carina Ewytt
– Jeg har virkelig haft denne bog stående længe, og selvom forsiden og designet er utrolig smukt og tiltrækkende, så har jeg bare aldrig fået den læst. Jeg er ikke sikker på, at historien er noget for mig, men jeg har alligevel set lidt for mange gode anmeldelser til at kunne droppe den helt. Jeg er ret glad for at læse Tellerups bøger til Read-A-Thon, da siderne og sproget er virkelig overskueligt, så jeg tænker at læse den i små bider over hele døgnet.
“Animal Farm” af George Orwell
– Jeg så denne fine bog i en lille boghandel i Stockholm, og da jeg ikke har fået læst noget af George Orwell endnu, skyndte jeg at købe den. Jeg har gemt den specielt til Read-A-Thon, så jeg håber virkelig, den er god!
“The Cellar” af Minette Walters
– Jeg købte denne bog i samme boghandel, og endnu engang tænkte jeg på Read-A-Thon med det samme. Den er kort og overskuelig, og samtidig lyder den både spændende og uhyggelig. Jeg tror, jeg vil læse den om aftenen, når det er blevet mørkt.
“The Prince and the Pauper” af Mark Twain
– Jeg er allerede et par kapitler inde i denne bog, men jeg vil virkelig gerne have læst den færdig i denne måned, så jeg håber, at jeg når at få læst bare et kapitler mere i den. Indtil videre synes jeg historien er virkelig fin og rørende, så jeg håber resten af fortællingen kan leve op til det.
Jeg har ingen anelse om, hvor meget jeg når at læse, da jeg ikke har mulighed for at give den fuld styrke som jeg har gjort de andre gange, men jeg håber om ikke andet, at læsedøgnet bliver ligeså hyggeligt som det plejer. I morgen kommer min hund Molli og holder mig med selskab som altid, og så mangler jeg bare at købe snacks og slik.
Jeg håber vi ses i morgen!
“After Alice” Af Gregory Maguire
“After Alice” Af Gregory Maguire, fra forlaget hedaline, udgivet 2015, 1,5/5 Stjerner
Da Alice er sporløst forsvundet, beslutter Ada, en veninde der kort er omtalt i ‘Alice i Eventyrland, sig for at finde hende. Ved et tilfælde falder hun ned i samme kaninhul som Alice, og må nu igennem hele Eventyrland for at finde den forsvundne veninde. Hun møder en masse talende dyr og figurer, der påstår at have set Alice, men ingen kan fortælle hende, hvor hun er blevet af. Efter lange diskussioner med en skør hattebeklædt mand, en påståelig kålorm, får hun til sidst hjælp af en hvid dronning, der vil hjælpe hende med at finde Alice. De må skynde sig, for Eventyrland er ikke kun et eventyrligt sted – det er også et farligt sted.
I den rigtige verden er både Alice’ og Adas familier meget bekymrede. Ingen har set de to børn hele dagen, og selvom pigerne ofte finder på fjollede lege sammen, indser de, at der må være sket dem noget. De leder over alt, men ingen kan finde dem. Da en anden lille dreng også forsvinder, begynder familierne endda at spekulere på, om børnene overhovedet kommer hjem igen.
“A world emerging, daily, out of nothing, a world that we trust to resemble what we’ve seen previously. We should know better”
Jeg havde virkelig glædet mig til at læse denne bog. Helt inderligt meget. Alice er min yndlingskarakter, og jeg elsker ‘ALice i Eventyrland’, mere end nogle andre eventyr. Så meget, at jeg endda har en tatovering dedikeret til hende på min ene arm. Jeg vidste godt, at det derfor også ville være farligt – og måske en smule dumt – at læse genfortællinger og nyfortolkninger af det originale eventyr. Jeg havde dog ikke regnet med, at jeg ville blive så voldsomt skuffet. Skuffet er måske heller ikke dækkende, for samtidig er jeg virkelig irriteret og målløs.
Jeg synes egentlig, at bogen startede godt ud. Jeg kunne godt lide Ada som karakter, og jeg kunne samtidig også godt lide indblikket i den virkelige verden de bekymrede familier. Det gav en den fortryllende historie en smule realisme, jeg egentlig var ret glad for. Men så skete det, der absolut ikke måtte ske. Der blev gjort godt og grundig grin med Alice. Hun beskrives som værende en strid, utroværdig og løgnagtig lille pige, som ingen andre børn bør være alene sammen med for længe. Selvom disse beskrivelser kun ses som henkastede kommentarer fra de bekymrede voksne, så blev jeg virkelig overrasket. Hvordan kan man vælge at genfortælle et eventyr om en så kendt figur, hvis man alligevel bare vil gøre hende til en negativ sidebemærkning?
“Cheap and dear all at once”, said the Rose from her grave. “That’s the thing. You’ll figure it out sooner or later.”
“After Alice” havde få gode elementer, der desværre forsvandt i lyset af alle de dårlige. Jeg må nok indse, at genfortællinger af mine mest elskede eventyr og fortællinger aldrig fører til noget godt.
Seneste kommentarer