“The Graces” Af Laure Eve

Posted by on jan 18, 2017 in 3 Stjerner, Fiction, Young Adult | 2 comments

PSX_20170118_131554

“The Graces” Af Laure Eve, anmeldereksemplar fra forlaget Carlsen, udgivet 2016, 3/5 Stjerner

River drømmer om at bliver venner med de tre berygtede Grace-søskende: Summer, Fenrin og Thalia. Måske endda kærester med den fascinerende og populære Fenrin. Rygtet siger nemlig, at de er hekse og har magiske kræfter. Samtidig er deres familie rig og perfekt, og det er bestemt ikke tilfældet med Rivers egen familie. Hendes far har forladt hende, og hendes mor arbejder så meget, at hun knapt nok har tid til River. Men hvis bare River kan blive venner med familien Grace er hun sikker på, at hele hendes liv vil blive meget bedre. Hun vil gøre alt for at blive en af deres gruppe, og da Summer pludselig inviterer hende med til en hemmelig seance, kan River næsten ikke holde glæden tilbage. Er hendes største ønske endelig ved at gå i opfyldelse?

River og Summer bliver hurtigt hjerteveninder og inden længe begynder resten af familien også at vise interesse for River. De inviterer hende med i centeret og til filmaften, og resten af skolen misunder deres venskab. River er nemlig den eneste, der har været venner med familien i mere end en måned. Da River dog for alvor kommer tæt på familien, går det dog op for hende, at de måske ikke har det så nemt som alle går og tror. I følge de tre søskende, hviler der nemlig en forfærdelig forbandelse over familien der gør, at de ikke kan have et kærligt forhold til normale mennesker. Da River er håbløst forelsket i Fenrin vil hun gøre alt hvad hun kan for at ophæve forbandelsen, men desværre går det ikke helt efter planen, og pludselig ville River ønske, at hun aldrig havde mødt dem.

“Det er bare det”, sagde han stille, “at vi alle sammen skal dø.”

Jeg blev overvældet af glæde, da jeg kort før jul modtog denne bog til anmeldelse. Jeg elsker når danske forlag går all in på smukke forsider og bogskønhed, og så kunne jeg heller ikke lade være med hoppe lidt af spænding, da jeg så, at bogen omhandlede hekse og magi. Jeg læste bogen i starten af januar, og og blev hurtigt hooked på historien. Da jeg nåede ca halvejs begyndte jeg dog at kede mig en smule, da der fortsat var stort fokus på venskabet til familien og Rivers forhold til Fenrin. Generelt blev plottet trukket virkelig langt ud, og jeg tror sagtens man kunne have skåret fem eller måske endda flere kapitler ud af bogen uden de store konsekvenser.

Når det så er sagt, må jeg også indrømme, at slutningen var rigtig spændende. Der skete rigtig meget i den sidste del af bogen, og karaktererne udviklede sig samtidig også utrolig meget hen over slutningen. I sær River. Jeg kunne godt lide, at hendes forelskelse i Fenrin tog en uventet drejning og at der samtidig blev sat fokus på andet end bare hendes forhold til familien. Jeg lærte for alvor karaktererne at kende i slutningen af bogen, og samtidig var slutningen heller ikke forudsigelig. Jeg må dog også erkende, at Rivers store ‘hemmelighed’ var lidt en skuffelse.

“River 2.0 gjorde ikke. River 2.0 var normal og følsom og helt klar over, at den slags ikke var andet end barnagtig indbildning. Det var let at blive hysterisk og lade sig rive med af spændingen, men når alt kom til alt forårsagede den ikke andet end problemer og smerte.”

“The Graces” er en virkelig fin og letbenet ungdomsroman, og jeg nød at læse den. Den første del af bogen var dog en anelse langtrukken.

PSX_20170118_131441

Read More

“Krampus – The Yule Lord” Af Brom

Posted by on jan 11, 2017 in 2 Stjerner, Fiction, Horror, Højtider | 0 comments

PSX_20170111_143811

“Krampus – The Yule Lord” Af Brom, fra forlaget Harper, udgivet 2012, 2,5/5 Stjerner

Jesse er blevet forladt af sin kone og datter, og han vil nu gøre alt for at få sit liv på rette kurs igen, så han kan vinde sin familie tilbage. Problemet er bare, at han har svært ved at holde sig fra alkohol og desuden ikke længere har et fast job. Og så er der selvfølgelig også lige den detalje, at hans kone er blevet kærester med byens mest korrupte politichef, som absolut ikke er fan af Jesse. Da Jesse finder en magisk sæk der kan opfylde alle hans ønsker, får han dog atter håb. Pludselig kan han give sin kone og datter alle de ting, de altid har måtte undvære. Hvad Jesse ikke ved er, at sækken tilhører selveste julemanden, og at Jesse bestemt ikke er den eneste, der er interesseret i den.

Før Jesse kan nå at hjælpe sin familie, tager Krampus og hans dæmoniske julenisser ham til fange. De skal bruge hans hjælp til at gøre det af med Julemanden en gang for alle. Jesse gør alt, hvad han kan for at komme tilbage til sit normale liv, men da det går for ham, at Krampus måske også kan hjælpe ham, beslutter han sig for at blive. Hvis Krampus kan hjælpe ham med at vinde sin familie tilbage fra den korrupte politibetjent, er han villig til at gøre alt, hvad Krampus beder om. Også selv om konsekvenserne er mange.

“Burn? Smite? Punish? Why is your god so intolerant? So jealous? Why must there be only one god? Why is there not room for many?”

Jeg havde virkelig glædet mig til at læse historien om Krampus. En uhyggelig juledæmon, der er modsvaret på alt vi forbinder med julen i dag – kærlighed, glæde og hygge. For en horror-fan som mig, bliver det ikke mere interessant. Jeg blev endnu mere begejstret for historien, da jeg modtog bogen og så, hvor mange flotte billeder og tegninger, der var at finde blandt bogens sider. Jeg læste det første kapitel i bogen, og blev ærlig talt en smule forvirret. Jeg var ikke forberedt på læse så meget om en alkoholisk stereotyp, der ville vinde sin families kærlighed tilbage. I stedet håbede jeg på at læse en historisk fortælling om julemanden og Krampus. Desværre overskyggede historien om Jesse alle de gode ting, jeg håbede at få ud af historien.

Bogen indeholder nemlig også en masse fantastiske elementer. Flere passager handlede om netop det jeg søgte – et modsvar på den kendte og hjertevarme julefortælling vi alle sammen kender. Jeg blev præsenteret for dæmoniske julenisser, religiøse forklaringer på ondskab og ikke mindst for legenden om Krampus, men historien om Jesse og hans søgen efter sin families kærlighed endte med at være altdominerende. Det der skulle have været biplottet blev pludselig den eneste handling, og jeg måtte holde flere pauser i bogen, hvor jeg diskuterede med mig selv, om jeg overhovedet ville læse den færdig. Jeg blev godt og grundig skuffet, men jeg endte med at færdiglæse den.

“How will I make a people who do not understand the power of belief believe?”

“Krampus” kunne ikke indfrie mine forventninger, men om ikke andet er jeg glad for, at jeg læste den. Nu ved jeg i hvert fald, at jeg skal undersøge lidt mere om bøgerne, før jeg køber dem i fremtiden.

PSX_20170111_143956

Read More

Opsummering: December

Posted by on jan 7, 2017 in Månedlig opsummering | 0 comments

PSX_20170107_133903

Jeg havde regnet med, at jeg skulle bruge det meste af december på at læse bøger. Jeg havde købt en lille stak til formålet og samlet det få antal bøger, der stadig stod ulæste på mine hylder. Jeg fik læst mine indkøbte julebøger, men heller ikke meget mere end det. December fløj forbi ligeså hurtigt som den kom, og jeg endte med at have en del mindre læsetid, end jeg havde forudset. Det gør nu ikke noget, for til gengæld var december præget af hyggelige fester, julefrokoster og familiehygge. Jeg har som altid opsummeret månedens læsning herunder.

Den første bog jeg læste i december, var “I skyggen af Sadd 1” af Steen Langstrup mf. Jeg havde i lang tid undgået bogen en smule, da jeg virkelig ikke bryder mig om krimier, og ikke ville have ødelagt mit billede af Langstrups ualmindelige store talent. Jeg fik dog at vide, at bogen ikke lignede andre danske krimier, så jeg besluttede mig til sidst for at give den en chance. Langstrup havde helt ret. Bogen er bestemt ikke ligesom andre danske krimier, og jeg endte med at synes så godt om den, at jeg straks gav mig til at læse “I skyggen af Sadd 2”, der ligesom sin forgænger er skrevet at Langstrup selv, samt tre andre danske krimiforfattere. Alt i alt er jeg virkelig imponeret over, hvor godt deres projekt er blevet. Den næste bog jeg læste var “En god far” af Noah Hawley. Jeg modtog bogen til efterårets bogbloggertræf, og jeg var længe i tvivl om, hvorvidt den ville være noget for mig. Jeg blev aldrig virkelig begejstret for bogen, men den var om ikke andet spændende, interessant og velskrevet. Måske bare en smule for moden til min smag.

Den næste bog jeg læste, var også den første bog i min lille julestak. “The stupidest angel” af Christopher Moore var en virkelig fin og humoristisk lille julebog. Jeg købte den fordi, jeg fandt den på en liste over de mest uhyggelige julebøger nogensinde, og selvom den aldrig rigtig blev uhyggelig, nød jeg virkelig at læse den. Jeg skal helt sikkert holde mere øje med Christopher Moore i fremtiden, for han kan virkelig noget helt specielt med sine plots. Den næste julebog jeg læste var “Christmas Stories” af Diane Secker Tesdell mf. Bogen er en lille novellesamling, og jeg nød at læse en novelle hist og her – i toget og inden jeg skulle sove. Det var ikke alle novellerne, jeg syntes om, men derfor er jeg nu alligevel ret glad for bogen. Den sidste bog jeg fik læst i år var “Krampus – The Yule Lord” af Brom. Jeg havde skyhøje forventninger til denne bog, og jeg havde virkelig glædet mig til at læse den. Desværre blev jeg en smule skuffet over bogen. I stedet for at fokusere på Krampus’ og julemandens historie, tog bogen nemlig primært udgangspunkt i historien om Jesse , en afdanket alkoholisk far, der vil gøre alt for at vinde sin familie tilbage. Historien om Jesse var på ingen måder dårlig, men jeg havde virkelig forventet noget andet.

Har I læst nogle gode julebøger i december?

PSX_20170107_134011

 

Read More

Et tilbageblik på 2016

Posted by on jan 2, 2017 in Højtider | 8 comments

PSX_20170102_190535

2016 er netop slut. Jeg har aldrig været mere glad for, at et år er overstået. Året har været et godt år på rigtig mange områder, men det har så sandelig også været et år med udfordringer. Udfordringer, jeg endelig kan lægge bag mig. I sommers fik jeg nemlig endelig solgt det hus, min ekskæreste og jeg ejede sammen, og i september fik jeg min egen lejlighed. Alle mine bøger kunne endelig komme frem på hylderne igen, og  det sidste halve år har været fantastisk. I september startede jeg nemlig også som praktikant hos Mofibo Books, og da jeg blev tilbudt at blive ansat bagefter, tøvede jeg derfor heller ikke med at takke ja med det samme. Jeg går nu 2017 i møde med oprejst pande, og jeg glæder mig til at afslutte min uddannelse i Litteraturvidenskab til sommer. Nu skal mit speciale dog først og fremmest skrives færdigt, og derfor vil jeg også bruge muligden til at sige, at der nok bliver lidt stille her på bloggen det næste stykke tid. Ikke mussestille. Kun en anelse.

Jeg har traditionen tro beskrevet mit læseår herunder.

Den bedste bog jeg har læst i 2016:

Den er svær. Jeg har læst nogle af mine yndlingsklassikere, som fx “Jane Eyre” af Charlotte Brontë, der jo også er min absolutte yndlingsbog. Så jeg må nok pege på den. Jeg har dog også læst en masse andre virkelig gode bøger, som “The Goldfinch” af Donna Tartt og “Ravnenes Hvisken” af Malene Sølvsten. Dem bliver jeg også nødt til at nævne.

Den bog i 2016, jeg var mest spændt på, men endte med at skuffe mig mest:

Helt klart “Shirley” af Charlotte Brontë. Netop fordi “Jane Eyre” er min yndlingsbog, har jeg altid haft lidt for høje forhåbninger til alle hendes andre bøger. De er bare ikke lige så gode. “Shirley” er nok den, der har skuffet mig mest.

Den bog der overraskede mig mest på en god måde:

Igen må jeg sige “Ravnenes Hvisken” af Malene  Sølvsten. Jeg læser normalt ikke fantasy, men bogen gjorde virkelig indtryk på mig, og den er nu en af mine yndlingsbøger. Jeg glæder mig så meget til den næste udkommer.

Den bedste serie jeg opdagede i 2016:

Må jeg gerne sige “Ravnenes Hvisken” igen? Ellers vil jeg også gerne pege på “Skyriel” af Lene Dybdal, som også virkelig gjorde indtryk på mig.

Mine nye favoritforfattere:

Malene Sølvsten, Nick Clausen, Lene Dybdal og Adam Silvera.

Den smukkeste bog jeg læste i 2016:

“Den dag jeg glemmer” af Adam Silvera. Eller “Det hele begynder med efterår” af Marianne Kaurin. Begge bøger tog fuldstændig pusten fra mig.

Korteste og længste bog læste i 2016:

Nok en læseprøve af “The Calendar girl”. Jeg brød mig bestemt ikke om bogen, så der var vist meget godt, at det kun var en læseprøve.

(Et forsinket) Godt nytår!

PSX_20170102_190420

Read More

“Christmas Stories” Af Diane Secker Tesdell mfl.

Posted by on dec 30, 2016 in 3 Stjerner, Fiction, Højtider, Novelle | 2 comments

PSX_20161230_113743“Christmas Stories” Af Diane Secker Tesdell mfl., fra forlaget Everyman’s Pocket Classics, udgivet 2007, 3/5 Stjerner

Denne fine novellesamling består af 20 forskellige julenoveller, der er skrevet af 20 forskellige forfattere i 20 forskellige årstal. Netop dette faktum tiltalte mig rigtig meget, da jeg første gang faldt over Everyman’s Pocket Classics. Jeg elsker ideen om, at man kan læse noveller, der alle sammen har udgangspunkt i samme tema, men alligevel er så forskellige, som de overhovedet kan være. Denne samling indeholder noveller af Charles Dickens og Leo Tolstoy, men den indeholder også noveller af Alice Mundro og Richard Ford. En novellesamling med større variation er vist svær at finde andre steder.

Jeg har svært ved at pege på en favorit blandt novellerne, fordi de netop er så forskellige. Derfor vil jeg nævne et par stykker, der gjorde særligt indtryk på mig. “The Turkey Season” af Alice Mundro er en af dem. Novellen handler om en ung pige, der arbejder på en kalkunfarm. Hendes familie har ikke særlig mange penge, så ligeså mange andre kvinder i byen, må hun hjælpe til med pengene. Hun fortæller om arbejdet på farmen omkring juletid, og vi bliver præsenteret for en masse forskellige skæve karakterer, der på den ene eller anden måde beriger hovedpersonens tilværelse. Det er samtidig også en meget seriøs og tankevækkende novelle. Budskabet er både smukt og rørende, og novellen hjemsøgte mine tanker længe efter, jeg havde færdiglæst den.

“Thus ran his thoughts; he wanted to go to bed, but he felt loath to tear himself away from the book.”

“The story of the Goblins who stole a sexton” af Charles Dickens er ligeledes en fortælling med et stærkt budskab, og den minder utrolig meget om “A Christmas Carol” der blev udgivet mange år efter, og i dag er betragtet som den største juleklassiker nogensinde. Plottet har derfor også mange fællestræk med den kendte efterfølger. En sur kirkegårdsgraver der hader julen bliver hjemsøgt af ånder – her i form af Goblins – og bliver tvunget til at se sine ugerninger gennem visioner. Karaktererne er utrolig velbeskrevet og fortællingen er i sig selv utrolig stemningsfuld. Især når man tænker på, at den kun er 16 sider lang.

Der er noget helt særligt ved at læse noveller i december, og jeg er rigtig glad for, at jeg valgte at bestille denne bog hjem til min julelæsning. Jeg læste den over et par uger før jeg skulle sove, og derfor gik jeg altid i seng med en dejlig varm følelse af julestemning og glæde. Jeg husker selvfølgelig nogle af novellerne bedre end andre, men alt i alt kunne jeg virkelig godt lide denne fine samling af julenoveller. Der var kun et par få, jeg decideret ikke brød mig om, men det er som altid svært at undgå i en større samling af forskellige fortællinger.

“Said He, whoever exalts himself, shall be humbled, and he who is humbled shall become exalted.”

Jeg håber i alle sammen har haft en fantastisk juleferie. Nu er det snart nytår, og julelæsningen vil for mit vedkommen snart slutte. Jeg glæder mig dog allerede til næste december, og jeg har faktisk allerede et par titler i tankerne.

PSX_20161230_113243

Read More

Glædelig jul!

Posted by on dec 24, 2016 in Højtider | 2 comments

PSX_20161224_170116

Glædelig jul alle sammen!

Jeg håber I får en fantastisk aften med jeres nærmeste. ❤

Read More

“The stupidest angel” Af Christopher Moore

Posted by on dec 22, 2016 in 4 Stjerner, Fiction, Horror, Højtider | 2 comments

PSX_20161222_133407

“The stupidest angel” Af Christopher Moore, fra forlaget orbit, udgivet 2004, 4/5 Stjerner

Lena bliver overrasket, da hendes alkoholiske eksmand iklædt et julemandskostume pludselig angriber hende bagfra med et stykke is.  Hun forsvarer sig selv med en skovl, og pludselig er hendes eksmand død. Hun har dræbt ham midt på gaden lige op til jul. Hun får hjælp af en forbipasserende, og de bliver enige om at gemme liget væk. Der er ingen grund til, at Lena skal komme i problemer, når det nu slet ikke var med vilje. En lille dreng ved navn Joshua Barker ser dog uheldet fra sit vindue, og føler sig overbevist om, at julen nu er ødelagt. Hvordan skal julemanden giver gaver til alle de søde børn, når han nu er død?

Englen Archangel Raziel beslutter sig for at hjælpe et barn med at opfylde deres største ønske. Valget falder tilfældigvis på lille Joshua. Joshua tænker ikke længe før, han vælger sit ønske. Han ønsker, at julemanden skal vækkes til live igen. Ønsket bliver hørt, men desværre er englen ikke den klogeste engel. Den alkoholiske julemand er nemlig ikke den eneste, der bliver levende igen, og byen bliver ramt et at kaotiske zoombieproblem. Det hele eskalerer til sidst, hvor byen bringes sammen til en grusom julefest.

“Life is messy. Would that every puzzle piece fell into place, every word was kind, every accident happy, but such is not the case. Life is messy”.

Da jeg næsten er løbet tør for ulæste bøger, besluttede jeg mig for at købe en lille stak julebøger til decembers læsning. Jeg ville gerne finde nogle, der samtidig også var lidt uhyggelige, da jeg jo elsker horror. Også i december! Jeg fandt en lille liste på internettet over de såkaldte bedste jule-horror bøger, og da jeg læste om “The stupidest angel” kunne jeg ikke lade være med at klikke den hjem med det samme. Den lød virkelig fin og humoristisk, og samtidig skulle den også være temmelig uhyggelig.

Uhyggelig er den ikke. Overhovedet ikke. Tværtimod er den sød, tankevækkende og utrolig sjov. Jeg grinte mig igennem de fleste af kapitlerne og skuffelsen over den manglende uhygge forsvandt derfor også hurtigt igen. Jeg kunne rigtig godt lide den voldsomme ironi, der binder hele historien sammen, og samtidig kunne jeg også rigtig godt lide karaktererne. De er fuldstændig skruppelløse og umoralske, og netop derfor er bogen så sjov. Den eneste karakter, der er nogenlunde normal, er den lille Joshua. Det er som bekendt også hans ønske om jul og fred, der ender med at ødelægge det hele.

“No one knows why, but second only to eating the brains of the living, the dead love affordable prefab furniture.”

Jeg er virkelig overrasket over, hvor godt jeg endte med at synes om denne roman. Det er helt klart ikke sidste gang, jeg læser noget af Christopher Moore!

PSX_20161222_133150

 

 

Read More